BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Procurement Manager til globalt projektbaseret indkøb
Er du en dygtig og ambitiøs indkøber med erfaring fra højteknologiske produktionsmiljøer? Har du en kommerciel forståelse, gode forhandlingskompetencer og evnen til at lede med succes for at opnå resultater og implementere nye indkøbsstrategier? Besidder du teknisk ekspertise og strategisk indsigt, der gør dig i stand til at identificere optimale løsninger på tværs af organisationen? Så kan du blive Kallesoes næste Procurement Manager, der skal lede udviklingen af vores indkøbsafdeling i tråd med vores vækststrategi!
Skræddersyede løsninger til træindustrien
Med base i Lem nær Ringkøbing leverer Kallesoe skræddersyede produktionsanlæg, specialdesignede systemløsninger og presselinjer til træindustrien globalt. I denne proces er det afgørende at foretage de rette indkøb af både kunde- og projektspecifikke anlægsdele, standardkomponenter og materialer – og det er her, du som Procurement Manager bliver virksomhedens uundværlige bindeled!
Din rolle
Som Procurement Manager har du det overordnede ansvar for Kallesoes indkøbsaktiviteter. Med reference til virksomhedens Manufacturing Manager vil du stå i spidsen for en indkøbsafdeling, hvor der i dag er lagt et godt ERP og systembaseret fundament for indkøbet, så det nu er klart til en udvikling i retning af en mere strategisk orienteret indkøbsfunktion, der kan understøtte virksomhedens fortsatte vækst. Du vil sammen med et indkøbsteam forhandle priser og rammeaftaler med underleverandører både nationalt og internationalt. Med henblik på at skabe den bedst mulige indkøbsfunktion skal du løbende identificere og udvælge leverandører, udvikle leverandørbasen for at optimere kvalitet og leveringstid samt opretholde relationer til eksisterende leverandører gennem besøg.
Du skal
- Have erfaring som indkøbschef eller med strategisk/taktisk indkøb både nationalt og internationalt, samt erfaring med optimering af indkøbsprocesser, gerne i en projektorienteret produktionsvirksomhed. Er din erfaring fra virksomheder, der udvikler kundetilpassede specialmaskiner, er det blot endnu en fordel.
- Ideelt set have en teknisk uddannelse eller erfaring med teknisk indkøb, men erfaring vægter højt.
- Være en stærk og handlekraftig leder og kunne bidrage med din ledelseserfaring til at finde løsninger på tværs af virksomhedens snitflader samt evne at prioritere løbende projektopgaver.
- Samarbejde effektivt med både leverandører og virksomhedens øvrige afdelinger, så det er afgørende, at du har kommerciel forståelse og gode relationelle evner. Du har tidligere vist, at du kan bringe disse kompetencer i spil i forhandlinger og i håndteringen af de bedste indkøbsmuligheder. Din tekniske indsigt gør, at du nemt kan begå dig i et teknologisk miljø.
- Kunne kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk samt have flair for IT. Kendskab til ERP-systemet BC365 er en fordel, men ikke et krav.
Glæd dig til
Du vil få mulighed for at stå i spidsen for det tekniske, økonomiske og kommercielle ansvar for indkøbet i en international og vækstende virksomhed. Du får et tema af dygtige og engagerede kollegaer. Du får rig mulighed for at sætte dit præg på indkøbsafdelingens strategiske udvikling samt at afprøve nye idéer til løbende optimering af indkøbsfunktionen.
Medarbejderne er den vigtigste ressource
Hos Kallesoe er vores medarbejdere dedikerede til at udvikle avancerede og højteknologiske system- og maskinløsninger til træproducenter over hele verden. Med 50 års erfaring hjælper Kallesoe kunderne med at finde den rette løsning til netop deres produktionsbehov. Hver løsning er skræddersyet, hvilket betyder, at et job hos Kallesoe byder på en varieret hverdag med forskellige arbejdsopgaver. Medarbejderne er den vigtigste ressource, og derfor har Kallesoe fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og inddragelse er vigtige nøgleord. Kallesoe er en del af HOMAG, der er verdens førende leverandør af integrerede løsninger til produktion inden for træbearbejdning. Dette indebærer, at udviklingspotentialerne for Kallesoe er store og vækstmålsætningerne høje. Kallesoe sætter standarden for innovation, fleksibilitet, kvalitet og høj kapacitet.
Ansøgning og kontakt:
UnikRecruitment bistår KALLESOE MACHINERY A/S ved denne rekrutteringsopgave. KALLESOE MACHINERY A/S vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale. For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Partner Jan Lønstrup/UnikRecruitment på 40102139
Se mere: www.kallesoemachinery.com
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
UnikRecruitment, Gammel Sellingvej, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074986