BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune, og har du lyst til at arbejde med ledelse af Myndighed i Handicap og Psykiatri?
Så er du måske den, vi søger til stillingen som Myndighedsleder.
Vi søger en leder, der har visioner, sætter retning og som kommer med erfaring og kendskab til myndighedsarbejdet samt socialområdets målgrupper og opgaver.
Vi ønsker os en leder, der er vedholdende, har et godt overblik, er engageret og tør træffe beslutninger. Har du også erfaring med personaleledelse og økonomistyring, vil det klart være en fordel.
Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besat pr. 1. august 2023.
Stillingen aflønnes efter principperne om Ny løn. Der forhandles med udgangspunkt i erfaringer og kompetencer.
Vigtige opgaver for dig om myndighedsleder
- Ledelse af myndighedsområdet
- Faglig udvikling af afdelingen sammen med den faglige koordinator
- Samarbejde med interne og eksterne leverandører og andre samarbejdspartnere
- Økonomisk styring og ansvar
- Strategisk helhedstænkning og udvikling
Vores forventninger til dig
- Du brænder for ledelse
- Du har indgående viden og praksiserfaring fra det specialiserede voksen- og socialområde
- Du er nysgerrig og insisterende på at finde løsninger
- Du formår at motivere og skabe begejstring og faglig stolthed
- Du ser forskellighed som en styrke og vil samarbejde på tværs både internt og eksternt
- Du elsker at se effekten af dit arbejde og trives i et tempofyldt miljø
- Du er robust i forhold til at håndtere livets udfordringer i stort og småt
- Du har en stærk økonomiforståelse, herunder samspillet mellem investering og effekt inden for en stram økonomisk ramme
For dig er samarbejde og dialog en selvfølge. Du skaber gode relationer og understøtter, at vi på tværs af området og kommunens fag- og stabsområder arbejder helhedsorienteret og for de bedst mulige løsninger for borgerne.
Som leder er du tydelig og tillidsskabende. Du har en coachende ledelsesstil, der, sammen med frihed under ansvar, skaber forudsætninger for et trygt og udviklende arbejdsmiljø for dine medarbejdere, og du kan sætte en retning, som andre har lyst til at følge.
Som leder har du en indstilling til, at arbejdet skal give mening, og du skal nære en kultur, hvor der arbejdes med systematisk og kvalitetsfuld sagsbehandling og brobygning mellem afdelinger samt teamorganisering og medarbejderudvikling.
For at få succes som leder af Myndighed, skal der prioriteres tid til ledelse og sikres, at medarbejdernes ressourcer og kompetencer anvendes og udvikles optimalt med fokus på kerneopgaven. Som leder er du ansvarlig for, at der er et godt arbejdsmiljø i afdelingen og er dermed opmærksom på medarbejdernes sundhed og trivsel.
Du har forståelse for at arbejde i en politisk organisation og er i stand til at bygge broer mellem politiske strategier og den daglige drift. Du kan arbejde selvstændigt og kan træffe de nødvendige beslutninger, men formår også at indgå i og bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Vi forudsætter, at du vil arbejde med at udmønte kommunens mission om, at vi er her for borgerne og med afsæt i vores værdigrundlag, som indebærer vi er ordentlige, nysgerrige og handler.
Hvem er vi
Myndighedsafdelingen består af 17 dygtige og engagerede rådgivere og en faglig stærk koordinator, der har ansvaret for bevillinger indenfor Servicelovens rammer. Vi holder til på Brogårdsvej 2, 6950 Ringkøbing.
Fagområdet Handicap og Psykiatri består foruden Myndighedsafdelingen, som du vil blive leder af, af staben Kvalitet og Udvikling, Forvisitation og Vendepunktet samt 3 områder med hhv. bo- og dagtilbud og bostøtte indenfor det specialiserede område for over 18 årige. Det handler primært om personer med udviklingshæmning, senhjerneskade, sindslidelse, ADHD og Autisme.
Kerneopgaven i Handicap og Psykiatri er: At støtte, at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer.
Du vil referere til fagchefen og indgå i et lederteam sammen med områdelederne i Handicap og Psykiatri. Lederteamets opgave er at sikre koordinering, udvikling og helhedstænkning i vores fælles opgaveløsning. Vi tror på, at det rigtige hold med flere fagligheder/perspektiver sikrer den bedste kvalitet i løsningen af vores fælles kerneopgave.
Vi har et arbejdsmiljø med god omgangstone og ordentlighed. Vi er en arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Vi har en anerkendende kultur, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er blevet nysgerrig på jobbet, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte fagchef Line Loldrup, tlf. 40 32 37 86.
Praktisk
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du skal søge via www.rksk.dk (Ledige jobs).
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Samtaler afholdes fredag den 30. juni 2023. Inden samtalen vil vi bede dig besvare en personlighedstest, som vi gennemgår resultatet af til samtalen. Vi bruger Neo Pi-3 som personlighedstest.
Ansøgningsfrist er den 20. juni 2023.
Ansøgere, der indkaldes til samtale, får telefonisk besked den 21. juni 2023.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
Såfremt du tilbydes stillingen, tages der forbehold for indhold i straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Brogaardsvej, 2, 6950 Ringkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rksk-v2.career.emply.com/ad/myndighedsleder-til-handicap-og-psykiatri/gszlpe/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852684