BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamleder – Maling og montage
14-02-2023
Har du en baggrund som smed, mekaniker eller lignende, og har du lyst til et spændende job som teamleder for vores afdeling for maling og montage? Så læs videre og kom med på vores vækstrejse
Vi er en 100% dansk producent af skovle og redskaber til landbruget og entreprenørbranchen. Vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor, og vi vil gerne have dig med på holdet!
Som teamleder bliver du en del af vores mellemledergruppe med 6 dedikerede kollegaer, og du kommer til at referere til vores produktionsleder.
Maling og slutmontage (hydraulikslanger, koblinger mv.) er de sidste processer inden aflevering til forsendelse eller web-lager. Som teamleder har du ansvaret for malings- og montageprocessen. Malingsprocessen består af en to-komponent industrilakering med tilhørende conveyor-anlæg for ophæng.
Vi investerer løbende i ny teknologi, og som et led i vores vækststrategi har vi allerede nu allokeret et nyt område til endnu en malingsproces (semi-automatisk) med integreret vaskeproces.
Afdelingens processer består af:
- Afvaskning af færdige emner og klargøring til maling
- Maling
- Tørring
- Montage
- Slutkontrol
Som teamleder er du ansvarlig for at:
- sikre at den daglige driftsplanlægning fungerer optimalt
- lede og fordele arbejdet og sikre, at vi altid har de rette ressourcer til rådighed for at kunne overholde deadlines
- sikre kvaliteten af det udførte arbejde
Du indgår desuden som en del af den daglige drift, og du hjælper dine medarbejdere og yder en faglig sparring for udvikling samt fastholdelse af dit team.
KvalifikationerDer kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du er uddannet smed, mekaniker eller lignende og/eller har erfaring fra lignende jobs. Desuden har du god kvalitetssans og en forståelse for betydningen af levering i rette kvalitet og til tiden. Du kan bruge MS office og har erfaring med planlægning (kendskab til C5 produktionsplanlægningsmodul er ønskeligt, men ikke et krav).
Det er nødvendigt, at du er dansktalende og kan udtrykke dig forståeligt på engelsk.
Arbejdet kræver truckcertifikat.
Vi forventer, at du:- forstår din yderst vigtige rolle i produktionskæden og kan samarbejde på tværs med andre funktioner for at sikre kvalitet og levering til tiden.
- som leder har personlig gennemslagskraft, er tillidsskabende samt evner at vise retning og forstår at skabe holdånd.
- er serviceminded, udadvendt og har et godt humør.
- er ansvarlig og har fokus på et godt arbejdsmiljø og teamets succes.
- er struktureret, har et godt overblik og en god ordenssans.
- er fleksibel og robust – også når det går stærkt.
- Et spændende og alsidigt job, hvor dine idéer og initiativer omsættes til praksis til udvikling af afdelingen.
- 80 engagerede, dygtige og hjælpsomme kollegaer i virksomheden, der arbejder sammen i et uformelt miljø.
- En virksomhed, der er i en spændende fornyelses- og vækstproces, og som vægter medarbejdertrivsel og kollegaskab højt.
- En aktiv personaleforening og firmabetalte sammenkomster, hvor familien kan deltage.
- Løn efter kvalifikationer, pension og en god sundhedsforsikring.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Rikke Helms på tlf. 48 80 41 66. Send din motiverede ansøgning og CV til Rikke på hr@jstas.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kg – 90 tons
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Du bliver en del af holdet med ca. 80 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=10cb955d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Maskinfabrikken JST A/S, Østergårdsvej, 6940 Lem St
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994009