Vilde vejrabatter udfordrer trafiksikkerheden

Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune. Vejrabatterne står uberørte på strækninger, hvor trafiksikkerheden ikke er i fare - til gavn for insekter og smådyr langs vejene.
Profilbillede
Linnea Werge

I Vores Vilde Vestjylland balancerer Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej- & Parkafdeling vild natur op imod trafiksikkerhed - og slår vejrabatter og -grøfter, hvor det er nødvendigt.

Selv i et omskifteligt corona-år forbliver nogle ting præcis lige så forudsigelige som altid.

Det fik de bekræftet i Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej & Park-afdeling, da de i forsommeren var blevet forsinket af andet arbejde og derfor gik i gang med at slå rabatterne langs vejene én uge senere end normalt.

- Vi blev kimet ned og kontaktet på 'Giv et praj'-funktionen og på e-mail af billister, der klagede over, at vi ikke havde slået rabatterne, fortæller Arne Madsen.

Han er vejtekniker og koordinerer bl.a. kommunens klipning af rabatter og grøfter.

Da hans folk tog ud og klippede rabatterne, kom der - traditionen tro - igen henvendelser.

 Denne gang, helt som vanligt dog fra borgere, der ville vide, hvorfor vilde græsser og blomster ikke kan få lov at vokse frit i vejgrøfter og rabatter i Naturens Rige.

- Det er en balancegang, siger Kristian Korsholm, afdelingsleder i Vej & Park-afdelingen.

Trafiksikkerhed

Med ca. 1.800 kilometer kommunal landevej med blomstrende rabatter og græsser i frø var han selvskrevet som medlem af den arbejdsgruppe, der blev nedsat, da Ringkøbing-Skjern Kommune meldte sig til Miljøministeriets konkurrence om at være Danmarks vildeste kommune.

Under Vores Vilde Vestjylland-paraplyen har kommunen forpligtet sig på at arbejde for at sikre biodiversiteten og skabe bedre levevilkår for planter og dyr - både ude hos borgerne, i erhvervslivet og på kommunens egne grønne arealer, herunder også vejgrøfter og rabatter.

- Konkurrence eller ej, så er der en tendens i befolkningen og i tiden til, at man gerne vil give naturen mere plads, og selvfølgelig skal vi lade græs og blomster gro, hvor det giver mening, forklarer Kristian Korsholm og tilføjer:

- Det er der også et politisk ønske om, at vi gør. Men vi skal også huske, at det primære formål med vejene er, at vi kan komme frem. Rabatterne er en del af vejen, og grøfterne er gravet for at aflede regnvand fra vejene, så der ikke sker aquaplaning. Trafiksikkerheden må komme først, men vi vil gerne hjælpe biodiversiteten på vej.

Derfor har de medarbejdere, der forår og efterår kører ud med rabatklipperne fået besked på at klippe de strækninger, hvor trafiksikkerheden er i fare.

Det gælder bl.a. på de store veje med de hvide kantpæle, hvor der altid klippes et skår på ca. 1 meter, så kantpælene er synlige, og det gælder i kryds, kurver, oversigtsarealer og langs udvalgte cykelstier, fordi oversigtsforholdene til de store veje med hurtig trafik skal være i orden - og fordi cyklisterne trækker længere ud på vejen, hvis der ligger lange, våde og dermed glatte græsstrå langs vejkanten.

En kulturændring

Til gengæld er folkene blevet instrueret i at undlade at slå de strækninger, hvor græs og vilde blomster i vejgrøfter og rabatter ikke skaber fare for trafikken.

- Det har været lidt af en kulturændring, der skulle til, for de er folk, der gerne vil levere et ordentligt stykke arbejde. De har været vant til, at alt skulle klippes ned for at se pænt ud, og de lægger da heller ikke skjul på, at de synes, det er lidt noget rod med langt græs og ukrudt, siger Arne Madsen.

At budskabet om grønne rabatter dog efterhånden er accepteret viser det opkald, han fornyligt fik fra en af medarbejderne:

"A gør som do sæjer: A lawer så lidt som muligt!" griner Arne Madsen og tilføjer:

- Samtidig har en af mændene oplevet, at en landmand kørte direkte ud og slog den rabat, som han lige havde efterladt uslået, endnu inden han var kørt ret langt videre. Nogle folk mener jo, at rabatterne hører med til deres matrikel og skal ligne en golfbane, for at det ikke ser sjusket ud, forklarer han.

Samme holdning har besøgende i nogle af kommunens parker og grønne arealer haft - og derfor har teamleder Bent Venborg Eriksen, der er ansvarlig for driften af parkerne, bedt sine folk om at klippe stier i det lange græs.

- Med stierne kan folk gå en tur og kigge på blomsterne - og de kan se, at det ikke er fordi, vi har glemt at slå dem, at arealerne står med langt græs og blomster. Man kan se, at der er taget stilling, og at det er med vilje, at det ser vildt ud, forklarer han.

Det gode eksempel

Langs de kommunale veje er der enkelte steder også andre hensyn end trafiksikkerhed og vild natur at tage.

Her har Vej & Park-folkene nogle steder været ude og slå rabatter og grønne arealer langs marker med frøgræs, for at vilde græsser ikke sænker kvaliteten af landmandens græsfrøhøst, ligesom de har slået områder med mange eng- og vårbrandbægere, der nok er en smuk blomst, men som også er giftig for heste og kreaturer.

Herudover peger Kristian Korsholm på, at kommunen løbende er over alle grønne arealer i vejgrøfter og rabatter, så småtræer og andet fjernes hvert tredje år. Det arbejde foregår om efteråret:

- Vi er nødt til at oprense grøfterne ind imellem, for at sikre vandafledningen fra vejene. Det er en løbende opgave, og forsømmer vi den et år, bider det sig selv i halen de kommende år, fordi buske og småtræer så er vokset så meget, at vi ikke kan oprense grøfterne med den pisker, vi normalt bruger, men skal ud med motorsav og store maskiner, forklarer han.

Kristian Korsholm er helt med på, at kommunen skal gå forrest og vise det gode eksempel for naturens og biodiversitetens vegne.

- Vi gør, hvad vi kan for at lade naturen få plads langs vejene, og jeg tror, man mange steder vil kunne se en forskel i forhold til tidligere år. Men det er en løbende proces og jeg tør ikke love, at vi rammer 100 procent rigtigt her det første år, siger han og tilføjer:

- Og selv når vi har skabt optimale levevilkår for bierne i vejrabatterne, bliver de jo kørt ned i trafikken, så for mig at se er vejrabatterne ikke nødvendigvis det bedste sted at skabe biodiversitet. Vi må kunne finde andre kommunale arealer, der er bedre egnede.

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune
Flere artikler